I denne artikel får du tre forslag til, hvordan du kan generere trafik til din eller jeres site. Den nye hjemmeside er lanceret. Fedt! Nu sidder du og venter på at det vælter ind med trafik. Sitet er jo top-lækkert, så det burde vælte ind med besøgende.
Scenariet er karikeret. Men man kan godt være så tilfreds med sit nye site, at man glemmer at tænke på, hvordan man genererer trafik. Derfor er det mindst lige så vigtige at overveje, hvordan du genererer trafik til dit site som at skabe og lancere det.
1) Ingen gider at læse nyhedsbreve. Forkert.
Et ofte undervurderet medie er nyhedsbreve. Eller e-mail marketing, som man også kan kalde det. For nyhedsbrevet i din forretning skal ikke blot være en nyhedsavis om din forretning i almindelig forstand. Så er du jo begrænset til kun at sende e-mails, når der er noget ”nyt” at fortælle.
E-mail marketing er meget mere end bare en tør nyhedsavis.
Når først nogen har tilmeldt sig dit nyhedsbrev, så har de i allerhøjeste grad vist interesse for dit produkt. Også selvom du måske gav en betydelig rabat på deres første ordre. De tilmeldte sig jo netop fordi de gerne ville have både dit produkt – og rabat. Det er der ingen skam i.
Hvor meget trafik taler vi om?
Du vil have beviser. Praksis vinder over teori. Her kommer et eksempel fra en virksomhed, som henvender sig til nybagte forældre. Herunder ser du emnelinjen, åbningsraten og klikraten. Gang selv procentsatsen med antallet af modtagere af dit nyhedsbrev. Så ved du hvor meget trafik dit nyhedsbrev kan generere til din hjemmeside.
Gang klikraten med antallet af modtagere af dit nyhedsbrev for at se, hvor meget trafik dit nyhedsbrev kan generere.
Kontakt vores samarbejdspartner og specialist i e-mail marketing, Camilla, for at høre mere om e-mail automations.
Giv en smagsprøve
I e-mailen ”Få 1. øvelse gratis” får læserne adgang til første øvelse i et af virksomhedens onlinekurser. En smagsprøve som denne er endnu en god grund til at sende et nyhedsbrev, selvom kurset i sig selv ikke er en nyhed. Smagsprøver kan, som du måske selv har oplevet, give blod på tanden efter mere, og det er selvfølgelig det vi går efter i eksemplet her.
Smagsprøver giver tillid til produktet og dets kvalitet.
Især ved salg af onlinekurser kan kunderne have brug for vished om, at de ikke blot modtager en PowerPoint med billeder, som er stjålet fra Google. Ja, dette er et rigtigt eksempel!
E-mails bliver bedre med tiden
En anden stor fordel ved e-mails er, at du kan genbruge dem. De e-mails, som performer godt i din forretning, kan automatisere og ”genbruges” til nye kunder. De nye modtagere ved jo ikke, at du allerede har sendt dem til flere hundrede andre. Med løbende optimeringer kan dine genbrugte e-mails blive rigtige bestsellers. E-mails bliver bedre med tiden. Ligesom rødvin!
2) Relevant indhold
Du har måske undret dig over, hvor e-mailsne i ovenstående eksempel fører hen? Svar: Til relevant indhold for målgruppen. Knapperne i disse e-mails linker ind til artikler om samme emne. Her må man klikke videre, hvis man vil læse det komplette indhold. Det vil ca. 20% af modtagerne.
Her er valgt indhold, som vurderes at være relevant for målgruppen. For eksempel, så oplever mange nybagte forældre, at deres nyfødte har ondt i maven. Ligeledes ønsker mange nybagte forældre at styrke deres babys motorik. Helt simpelt. Spørgsmålet er nu, hvad dine eller jeres kunder interesserer sig for. I har sikkert allerede svaret!
Bemærk synergien mellem e-mails og artikler i eksemplet. Det samme indhold går igen og e-mails og hjemmeside genererer trafik til hinanden.
En bid af indholdet fra artiklerne genbruges i nyhedsbrevet og nyhedsbrevet genererer trafik til artiklen. Der er ingen skam i at genbruge. Tværtimod. Desuden genbruges disse e-mails i en automatisk e-mail serie, som sendes på et nøje udvalgt tidspunkt på kunderejsen. Heldigvis kan sådan en e-mail ikke slides op.
Her ser du et et uddrag fra en artikel til målgruppen nybagte forældre.
Gå efter long-tail søgninger
Tilbage til det relevante indhold. Foruden at genbruge bidder af dit relevante indhold i e-mails, så har det relevante indhold endnu en fordel. Du er med i kapløbet om en placering i Googles søgeresultater, når målgrupper søger efter hjælp på nettet. Det kan være lidt et kapløb, ja. Men ved at vælge long-tail søgetermer med mindre konkurrence, får du et forspring.
Et eksempel på en long-tail søgning er ”knæstrømper uld dame”
En præcis og detaljeret søgning, som indikerer købsintentioner. En søgning på ”uld” kan derimod lige så godt være en søgning efter vaskeanvisninger for uldtøj. Det fremgår ikke klart. Forspringet opnår du ved at udvælge præcise og detaljerede søgetermer, som indikerer købsintentioner.
Godt indhold “holder” på de besøgende
En sidegevinst ved at have indhold på din hjemmeside er selvfølgelig også at dine besøgende har en god grund til at ”opholde” sig på dit site. Og at de bliver hængende i længere tid. Se, hvordan vi øgede det gennemsnitlige tidsforbrug fra ca. 1½ til 3½ minut på himmelblaa.dk ved at tilføje mere indhold fra en visitkorthjemmeside til et site med 22 undersider. Ja, det er altid frisørens børn, der bliver klippet til sidst.
Gæste-blogging
Bare rolig. Du behøver ikke være 18 år og poste billeder af din mad på Instagram for at være gæste-blogger.
Gæste-blogging er ”serious business” fordi det giver dig et større publikum og dermed også adgang til flere potentielle kunder i etablerede fora.
For at gæste-blogge får du brug for lidt af ovenstående punkt. Altså indhold, som er relevant for din målgruppe. Det lyder så tørt. Okay, så hesteartikler til hestepiger, babyartikler til nybagte forældre og strikketips og -opskrifter til strikke-entusiaster.
For at gæsteblogge får du brug for
- En skarp og relevant artikel
- En aftale med en gæste-blog/et forum
Sådan gør du
Først skal du skal finde relevante blogs og/eller online fora, som du kan kontakte med henblik på at gæsteblogge hos dem. Der ligger lidt rugbrødsarbejde i at finde relevante fora, men med branchekendskab har du sikkert allerede nogle ideer. Google er et godt sted at starte, når du vil finde fora, som allerede har benyttet sig af gæsteindlæg.
Sådan finder du blogs, som allerede har gæsteindlæg om emnet angst.
Søg efter ”gæsteindlæg” + ”et relevant emne” på Google
Kontakt et par steder for at høre, om de ønsker at bruge dig som gæste-blogger, samt hvilke emner de vil foretrække. Sørg også for at fremhæve, hvad der gør dig kyndig til at udtale dig om de givne emner. Er du ekspert med 10 års erfaring eller… fill in the blanks.
Gider du ikke selv skrive artikler?
Det er netop noget af det vi hjælper med hos Himmelblaa. Host. Vi kan også hjælpe dig med at finde gode emner til artikler.
Læs mere om tekstforfatning her.