Visitkorthjemmesiden – Og hvorfor den ikke er nok!

7. december 2020
Ved at udvide Himmelblaas hjemmeside fra en visitkorthjemmeside til et site med 22 undersider har vi øget den gennemsnitlige besøgstid med 118%. Vi har med andre ord mere end fordoblet, hvor lang tid de besøgende bruger på sitet. Du kan gøre det samme med din hjemmeside. Det er godt for din forretning fordi besøgende, som bruger længere tid på din hjemmeside, er mere tilbøjelige til at købe dine varer. Her minder din online tilstedeværelse om en fysisk butik. Foretrækker du at handle i den inspirerende og velassorterede butik fremfor i den halvtomme butik? Det er vi mange, der gør!

En visitkorthjemmeside er en halvtom og intetsigende butik

Med en visitkorthjemmeside (en hjemmeside med kun én side og meget lidt tekst) vil du teoretisk set aldrig kunne bevæge dig under en bounce rate på 100%. Det skyldes at dine besøgende ikke har andre steder at klikke hen. Den tårnhøje bounce rate er dog kun ét af problemerne ved en visitkorthjemmeside. I denne artikel kan du læse om de positive ændringer vi oplevede i statistikkerne for himmelblaa.dk, da vi ændrede siden fra at være en visitkorthjemmeside til en hjemmeside med 22 undersider.

Når vi sammenligner perioden 1. september – 30 november 2020 med samme periode i 2019, hvor Himmelblaa.dk kun var en vistikorthjemmeside, så kan vi aflæse markante ændringer i tallene fra Google Analytics. Med en visitkorthjemmeside går du nemlig glip af flere vigtige nøgletal, som viser, hvor vilde dine besøgende er med din hjemmeside.

Visitkorthjemmeside: Bounce rate (afvisningsprocenten)
Før: 76% – Nu 55%

Bounce raten viser, hvor mange, der kun besøger en af siderne på din hjemmeside. Det er en vigtig indikator for, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesiden, og hvor godt dine besøgende generelt synes om dit site [læs din forretning]. Afvisningsprocenten (også kaldet bounce rate) er faldet fra 76% til 55% for himmelblaa.dk. Det fortæller os, at næsten en stigning på 28% vælger at klikke videre på sitet fremfor da sitet kun var en visitkorthjemmeside.

Visitkorthjemmeside: Sessionsvarighed.
Før 1:33 – Nu 3:24 min.

Tilstedeværelsen af flere undersider på en hjemmeside vil normalt også bidrage til at øge den gennemsnitlige sessions varighed på din hjemmeside. Det skal de helst! I tilfældet med himmelblaa.dk bliver de besøgende på hjemmesiden i 3:24 min. fremfor kun 1:33 min. i forrige periode. Undersiderne har dermed øget sessionsvarigheden med 118%. Den øgede sessionsvarighed er nært knyttet til det næste nøgletal, som viser, hvor mange undersider dine besøgende klikker sig hen på.

Visitkorthjemmside: Sider pr. session.
Før 1,69 sider – Nu 3,3 sider

En tilsvarende stigning kan vi se i antallet af sider pr. session, som er steget fra 1,69 til 3,3 sider pr. session. Antallet af sider pr. session angiver, hvor mange sider den gennemsnitlige bruger besøger på sitet ad gangen. Okay, himmelblaa.dk var ikke en helt traditionel visikorthjemmeside, da den også havde en kontaktside i 2019. Det forklarer, hvordan de besøgende i gennemsnit kunne besøge 1,69 sider på en visitkorthjemmeside med kun ”en” side. Pointen er uændret.

På sammen måde kan du med stor sandsynlighed øge det gennemsnitlige antal sider pr. besøg og den gennemsnitlige sessionsvarighed på din hjemmeside, blot ved at tilføje flere relevante undersider til dit site.

sammenligning af visitkorthjemmeside vs hjemmeside med undersider

Bonusinfo: Efter at have ændret hjemmesiden fra en visitkortside til en forside med 22 undersider, oplever vi nu langt mindre trafik fra bl.a. Kina. Med mere tekst på siden bliver det ligeledes nemmere for Google at bestemme, hvem de skal lede ind på dit site.

Hvorfor er afvisningsprocent, sider pr. session og sessionsvarighed vigtigt?

Disse tal er særdeles vigtige indikatorer for, hvor godt dine besøgende synes om din hjemmeside [og din forretning!]. Med andre ord, om de bliver fristet til at klikke videre, og hvor længe de bliver hængende i din butik. Her har din hjemmeside mange ting til fælles med en fysisk butik, hvor kunder, der kun besøger din butik kortvarigt, sjældent når at lægge varer på disken. Sådan er det også på din hjemmeside. Besøgende, som bliver hængende i længere tid, viser interesse, og er mere tilbøjelige til at købe dit produkt.

Hvad skal du skrive om på undersiderne? Fortæl dine kunder, hvad du kan hjælp dem med!

Du skal selvfølgelig ikke holde de besøgende på din hjemmeside blot for at få flotte statistikker. Det underlæggende formål er at få kunder i din butik. Gerne nogen, som bliver loyale, tilbagevendende kunder. Det ville være skønt, ikke? Derfor skal du heller ikke skrive om hvad som helst på din hjemmeside, bare for at opholde de besøgende. De ekstra undersider er derimod et godt sted at italesætte dine kunders problemer og udfordringer, som dine produkter kan hjælpe med. Ved at give dine kunders problemer spalteplads viser du 1) Hvordan dine produkter kan hjælpe dine kunder og 2) Du lægger billet ind på en plads i søgeresultatet hos Google, som nu kan indeksere sidernes indhold. Du er nu med i kapløbet om en placering i Googles feed, når fortvivlede kunder googler deres problemer.

Husk, at en søgning på et problem altid er en indirekte søgning på en løsning!

Se, hvilket indhold vi har lagt på himmelblaa.dk og bliv inspireret.

Få en flot og hurtig webshop med Shopify

Få en flot og hurtig webshop med Shopify

Skal du have lavet en webshop i et knivskarpt design? Så er Shopify et godt bud! Har du ikke allerede en hurtig hjemmeside, så er det en stor fordel at lægge din webshop i et system som Shopify, som giver en strømlinet brugeroplevelse med kort load-tid. Når vi handler...

read more
WooCommerce – Det populære system til webshops

WooCommerce – Det populære system til webshops

WooCommerce er verdens mest populære open-source webshop-løsning. Selve platformen er gratis at tilknytte til et WordPress site, og den giver mange muligheder for at tilpasse webshoppen til dine behov og ønsker. Kigger man på anmeldelserne af WooCommerce ser man at...

read more
Strukturér indholdet til din hjemmeside med et sitemap

Strukturér indholdet til din hjemmeside med et sitemap

I denne artikel finder du inspiration til, hvordan du kan lave et sitemap til din hjemmeside. Et sitemap giver dig et overblik over indholdet, og hvordan det skal fordeles på siden og i menustrukturen. En intuitiv og let-overskuelig navigation gør det lettere for dine...

read more