WooCommerce – Det populære system til webshops

23. marts 2021

WooCommerce er verdens mest populære open-source webshop-løsning.

Selve platformen er gratis at tilknytte til et WordPress site, og den giver mange muligheder for at tilpasse webshoppen til dine behov og ønsker.

Kigger man på anmeldelserne af WooCommerce ser man at systemet har fået fire eller fem stjerner i 3.231 af deres 3.681 anmeldelser til dags dato. Tilfredsheden med WooCommerce er dermed rigtig høj.

woocommerce-webshop

Integrér hurtigt WooCommerce med et plug-in

Ligesom så mange andre funktioner til WordPress sites, så kan WooCommerce hurtigt integreres med et par enkelte kliks. På denne måde kan du hurtigt og med kun få omkostninger lancere en webshop.

Betalingsløsning til WooCommerce

Som den mest populære open-source webshop-løsning, så har du selvfølgelig mange valgmuligheder, når du skal vælge betalingsløsninger til din webshop.

Rigtig mange betalingssystemer kan integreres med WooCommerce, så du har mange muligheder for at få en betalingsløsning, som passer til dine kunder. Uanset om de vil betale med MobilePay, DanKort eller MasterCard.

Designmuligheder i en WooCommerce shop

Der er lige så gode muligheder for at designe din webshop i WooCommerce, som der er på resten af din WordPress hjemmeside.

Dermed kan du få en webshop, som er opbygget i et lignende design som din hjemmeside. Et indbydende shop-design gør oplevelsen god for dine kunder og bidrager til, at din virksomhed fremstår professionel.

woocommerce-webshop

Filtrér dine produkter i kategorier

Det kan være svært at finde de sorte sko, man leder efter, hvis du har mange produkter i din webshop. Derfor er det smart at have en eller flere muligheder for at filtrere produkterne i dit sortiment. Så kan dine kunder hurtigt finde sorte læder sko med snørebånd, eller hvad du nu sælger i din webshop.

Lagerstyring i WooCommerce

Med funktionen lagerstyring kan du angive, hvor mange produktet du har på lager.

På denne måde sikrer du, at du ikke sælger varer, som du ikke har, og at du dermed må skuffe kunderne efterfølgende. Det vil i stedet fremgå på produktet, at det ikke er på lager, og kunden bliver forhindret i at bestille det.

Vil du yde en ekstra service til dine kunder, som er gået forgæves, kan du give dem en back-in-stock notifikation. Nu får kunden automatisk besked, når varen igen er på lager. Få funktionen med et plug-in såsom f.eks. ”Back In Stock Notifications”, som er et godkendt WooCommerce plug-in til 49$ om året.

Sælger du dine produkter i flere lande?

WooCommerce er oversat til flere sprog, inklusiv dansk, og det er derfor nemt at skabe et indbydende webshop-univers på et utal af sprog. Uanset, om din webshop skal eksistere i én eller flere sprogversioner.

At WooCommerce er oversat til flere sprog betyder, at standardtekster er oversat, og at du dermed ikke skal bruge tid på det. Din webshop kan dermed eksistere på lige så mange sprogversioner som din WordPress-hjemmeside.

Integrer din webshop med dit e-mail marketingsystem

En anden ting, der er god at overveje er, hvilke andre systemer din webshop og hjemmeside skal ”tale sammen” med. MailChimp er et populært valg blandt mindre virksomheder, imens mange større virksomheder vælger andre systemer såsom Klaviyo eller ActiveCampaign med flere muligheder for automatisering og personalisering.

Både MailChimp, Klavio og ActiveCampaign kan integreres med WooCommerce, så du bl.a. kan se hvor meget salg hver enkelt kampagne genererer.

Undersøg også om dit system kan ”tale sammen” med andre systemer såsom f.eks. Facebook Lead Ads eller Zapier. Zapier bruges til at automatisere hændelser på tværs af platforme, og systemet kan være godt at have på hånden, når din forretning udvikler sig og bliver mere kompleks.

Produktanmeldelser i din webshop

WooCommerce har en fane, hvor kunderne kan anmelde dit produkt, på selve produktsiden. Her er der både plads til en kort kommentar og afgivelse af stjerner. Gode anmeldelser kan være tungen på vægtskålen, når kunden skal tage en købsbeslutning. Derfor er det smart at have anmeldelser direkte i webshoppen.

woocommerce

Hvad koster det at bruge WooCommerce?

Plug-in’et WooCommerce er gratis at downloade og bruge. Der vil dog være andre omkostninger forbundet med at drive sitet. Bl.a. et domæne, hosting samt et betalingsmodul og en indløsningsaftale.

Ønsker du yderligere funktioner i din webshop, foruden standartfunktionerne i WooCommerce, kan du søge blandt de forskellige plug-ins. Nogle plug-ins er gratis, andre skal du købe adgang til, enten på abonnement eller mod en engangsbetaling.

Udgifter til en webshop i WooCommerce

Et domæne
Fra 51 kr. om året hos Simply

En hosting-aftale
Fra 38 kr. pr måned hos Simply

Betalings- og indløsningsaftale
Find til din webshop på kortgebyr.dk

Månedlige udgifter til din webshop

v/200 ordrer á gennemsnitligt 300kr om måneden fordelt på dankort, visa og mobilepay

Domæne
51kr. om året = 4,25,- kr/mdr.

Hosting
122 kr./mdr.  (vi anbefaler “Pro Suite” ved simply)

PensoPay
599,11 kr./mdr.

Evt. en fragtplatform
Fx 0,48 kr/pr. label hos shipmondo = 96,-

Månedlige omkostninger på 200 pakker.
821,36 kr.

kortgebyr.dk kan du hurtigt beregne, hvilken betalingsløsning, der er den billigste løsning for din webshop. Priserne afhænger både af antallet af ordrer og transaktioner samt af ordreværdien, så andre udbydere kan derfor vise sig at være billigere, hvis salget i din webshop stiger eller falder.

Husk at opgradere, når du vækster

Vær opmærksom på, hvornår det kan betale sig at opgradere til ”næste” niveau hos udbyderen af din betalingsgateway. Det månedlige beløb stiger, imens beløbet pr. ordre falder. Det kan ofte betale sig at opgradere i takt med at du får flere ordrer.

Plug-ins

Forhandler du fysiske varer, kan det være (meget!) tidsbesparende at benytte et plug-in, som automatisk genererer og printer fragtlabels for dig. Sælger du onlinekurser eller en e-bog, som din kunde blot skal tilgå online, er det selvfølgelig ikke nødvendigt.

Ønsker du andre funktioner, så findes der sandsynligvis et plug-in, som kan hjælpe. F.eks. WooCommerce Coupons, som giver dig mange muligheder, når du vil lave rabatkoder.

Måske ønsker du en chat-funktion, så dine kunder hurtigt kan få svar på deres spørgsmål eller en ønskeseddel, som dine kunder kan gemme deres yndlingsprodukter på og dele dem med andre.

Mangler du inspiration, er du velkommen til at ringe og få 30 min gratis sparring om din nye webshop.

Mangler du et domæne?

Se om dit ønskede domæne er ledigt på dk-hostmaster.

Få et tilbud på din webshop

Ønsker du at få lavet din webshop af et bureau, så får du her nogle input til, hvad du skal levere for at få et tilbud på din webshop. Der er selvfølgelig stor forskel på, om du ønsker at tilkøbe en WooCommerce webshop til din eksisterende WordPress hjemmeside, eller om du både skal have lavet en komplet hjemmeside med en webshop.

Har du allerede en hjemmeside, som du vil koble en webshop på, skal du gøre dig følgende overvejelser.

Det bør du overveje ift. din webshop

  1. Hvilke produkter sælger du – fysiske og/eller digitale?
  2. Hvor mange produkter forhandler du?
  3. Hvilke variationer har dine produkter? F.eks. farver og str.
  4. Hvilke produktkategorier skal de opdeles i?
  5. Hvilke filtreringsmuligheder har du brug for?
  6. Andre funktioner? Automatiske fragtlabels eller back-in-stock notifikations etc.
  7. Hvilke systemer skal webshoppen integreres med?

Vi håber du har fundet inspiration til din nye webshop i denne artikel. 

Held og lykke med din nye webshop!

Få 30 min. gratis sparring om din nye webshop

Himmelblaa kan hjælpe dig med at få din nye webshop i luften i et indbydende og brugervenligt design. 

Ring til Gösta tlf. 3055 9970 eller send en e-mail til [email protected]

Få en flot og hurtig webshop med Shopify

Få en flot og hurtig webshop med Shopify

Skal du have lavet en webshop i et knivskarpt design? Så er Shopify et godt bud! Har du ikke allerede en hurtig hjemmeside, så er det en stor fordel at lægge din webshop i et system som Shopify, som giver en strømlinet brugeroplevelse med kort load-tid. Når vi handler...

read more
Strukturér indholdet til din hjemmeside med et sitemap

Strukturér indholdet til din hjemmeside med et sitemap

I denne artikel finder du inspiration til, hvordan du kan lave et sitemap til din hjemmeside. Et sitemap giver dig et overblik over indholdet, og hvordan det skal fordeles på siden og i menustrukturen. En intuitiv og let-overskuelig navigation gør det lettere for dine...

read more
Sådan skriver du en skarp landingside

Sådan skriver du en skarp landingside

En landingside hedder det på nydansk. Det gør ikke forvirringen mindre, at ordet i sig selv er et delvist oversat begreb fra engelsk. Kort fortalt, så er det her dine kunder ”lander” når de klikker sig videre fra en annonce eller et nyhedsbrev. Hér sælger du dit...

read more