Folk bedømmer din virksomheds pålidelighed på baggrund af dit hjemmeside design.
75% af dine hjemmesidebesøgende bedømmer din virksomheds troværdighed på baggrund af hjemmesidens design. Så, vækker designet på din virksomheds hjemmeside tillid, eller skræmmer det 75% af de besøgende væk?
Dette betyder, at uanset hvor pålidelig din virksomhed rent faktisk er, og hvor pålidelig og troværdig du skriver din virksomhed er, så vil hjemmesidens design næsten altid overdøve dine ord som et højtspillende og tonedøvt hornorkester. Det viser undersøgelser af hjemmeside design.
Et hjemmeside design har 0,05 sekunder til at gøre et godt indtryk
Den barske sandhed er, at efter 0,05 sekunder har brugeren dannet sig en mening om din hjemmeside. Det indtryk bliver ikke kun brugt til at danne sig et indtryk af selve hjemmesiden, men også til at bedømme hele din virksomhed og dennes pålidelighed. Er det barskt og en lille smule uretfærdigt? Ja!
De besøgende har dermed allerede besluttet, om de kan lide din side eller ej, og om de står med det ene ben ude af døren igen. Internettet er en barsk verden, hvor vi hurtigt bedømmer (og dømmer) de sider, vi besøger, og med god grund, for hvor ofte oplever vi ikke forsøg på svindel på nettet? Internettet er et slaraffenland for svindlere og du skal for alt i verden undgå at tænde for svindel-alarmklokkerne eller her-tør-jeg-ikke-indtaste-mit-dankort, når potentielle kunder besøger din hjemmeside.
Er du i tvivl om dit hjemmeside design opfattes som pålideligt? Du er altid velkommen til at spørge os til råds og få 30 min. gratis sparring.
Døm aldrig altid en bog på den omslag
Nu tænker du måske, at der jo ikke findes nogen universel kode for, hvad et flot design er, og at du umuligt kan lave et design, som alle synes er flot. Du har helt ret. Et hjemmesidedesign, som falder i alles smag, er utopi! Dog er der meget man kan gøre for at give et design et professionelt udtryk, for det er i høj grad det, det handler om.
Her er et udpluk af de designregler, som vi tager højde for i Himmelblaa Kommunikation, når vi designer hjemmesider for vores kunder.
Hvad er et tillidsvækkende hjemmeside design?
Nu tænker du måske, at der jo ikke findes nogen universel kode for, hvad et flot design er, og at du umuligt kan lave et design, som alle synes er flot. Du har helt ret. Et hjemmesidedesign, som falder i alles smag, er utopi! Dog er der meget man kan gøre for at give et design et professionelt udtryk, for det er i høj grad det, det handler om.
Her er et udpluk af de designregler, som vi tager højde for i Himmelblaa Kommunikation, når vi designer hjemmesider for vores kunder.
1) Vær konsekvent
At begrænse sig til to fonte, en til overskrifter og en til brødtekst, og tre til fire farver på en hjemmeside giver øjet en vis ro. Hvis først mængden af farver og fonte har fået frit løb er det svært at fremstå som en strømlinet, konsistent og tillidsfuld virksomhed.
2) Vælg farver, som tiltaler målgruppen
Ja, det er svært at vælge farver, som alle kan lide, men du vil ofte kunne finde nogle farver, som tiltaler målgruppen mere end andre. Består målgruppen af vægtløftere, så er det måske mere oplagt at bruge mørke og dystre farver med stor kontrast, end hvis du henvender dig til nybagte mødre. Det er dog vigtigt at understrege, at det kommer 100% an på målgruppen.
3) Gentag elementer i dit design
Et begrænset antal farver og fonte, er ikke det eneste, der giver øjet ro. At gentage aldre elementer fra dit design så som for eksempel opsætningen af tekstbokse, layoutet på sider, som handler om relaterede emner, eller andre grafiske elementer giver sammenhængskraft på en hjemmeside.
4) Vær gavmild med white space!
Du holder også pauser, når du taler, ikke? På samme måde har øjet brug for visuel ro imellem forskellige elementer på en hjemmeside. Det kan være ekstra luft omkring teksten i en tekstboks, luft omkring teksten i et banner eller luft mellem forskellige elementer på siden. Bare vær gavmild.
5) Brug billeder, som passer sammen
Det er ikke kun vigtigt, at billederne er retvisende i forhold til dit produkt eller din service. Det er også vigtigt at billederne ”passer sammen”. Det betyder ofte, at billederne er taget under samme lysforhold, i lignende omgivelser og at de indeholder motiver, som komplimenterer hinanden.